Råt for usødet

Carl Hansen og Søn har genoptaget produktionen af Hans Wegner stolen CH33, der blev designet i 1957 og produceret frem til 1967.

Ligheden er slående.

I dag har I Byen bragt en historie om, at arkitekten bag Torvehallerne er utilfreds med blandt andet bænkene og og udsmykningen af facaderne på Torvehallerne – og jeg kan kun give ham ret. Det ser lettere kaotisk ud og langt er fra smagfuldt, hvilket er utroligt ærgerligt, da Torvehallerne er et godt initiativ på en central plads i København. Det der dog har fået arkitekt Hans Peter Hagens helt op i det røde felt er dog opsætningen af grå presenningerne på gavlene. Det er dog ikke for syns skyld eller som en fast løsning, at disse presenninger er sat op, det er derimod som en midlertidig løsning, da den manglende afskærmning for solen har medført fordærvelse af flere af de specialiteterne, der er stedets varemærke.

Jeg er som nævnt enig med Hans Peter Hagens i, at Torvehallerne er skæmmet arkitektonisk af af flere uskønne elementer, men Hans Peter Hagens burde forholde sig ydmyg især, når det kommer til ophængningen af presenningerne. Havde han udført sit arbejde ordentligt, havde denne foranstaltning aldrig været nødvendig. Det vigtigste for en arkitekt må nu engang være, at funktionaliteten af deres værker er i orden. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det modsatte ville medføre dumpekarakter på enhver designskole. Torvehallerne er dumpet som bygningsværk, da det ikke er udformet i pagt med forståelse for den daglige brug af bygningen.

Et andet skræmmende eksempel finder man på Nørrebro, hvor den nye Urban park Superkilen ved Nørrebrohallen, der er anlagt med rød asfalt. En del af Superkilen er en cykelsti, der er en del af den stort anlagte cykelsti, der strækker sig fra Emdrup til Hvidovre. Problemet her er, at den røde asfalt er ekstrem glat i vådt føre, hvilket gør cykelturen gennem denne del af ruten til en særdeles farlig færd for cyklisterne i regnvejr. Det er den ellers højt agtede tegnestue B.I.G. med Bjarke Ingels i spidsen, der er ansvarlig for denne misære.

Disse pinlige historier burde kalde til eftertanke hos arkitekterne, som burde lægge sig fladt ned og beklage.

Fra 1992 til 2002 kørte DR1 TV-Quizzen, Hvornår var det nu, det var? med klassiske tv værter som Hans Georg Møller, Hans Bischoff og Ole Stephensen. Nu har DR et utal af kanaler – DR1, DR2, DR K, Ramasjang – men man viser stadig ikke Hvornår var det nu, det var. Det er da en enorm skam, når DR har sendt TV siden 1951 og ligger inde med et enormt arkiv, som i alt for lille grad benyttes. Programmet må være meget billigt at producere og jeg kan ikke forestille mig andet end, at der er et publikum. Det ville selvfølgelig også være oplagt for TV 2 Charlie, at lave et lignende program, men TV 2 har jo desværre ikke en ligeså lang historie som DR, da TV2 første gang sendte i 1988.

For de, der ikke kan huske det, er Hvornår var det nu, det var? et program, hvor to deltagere dyster om, at komme tættest på det rigtige år ved at se tre forskellige tv-klip fra det pågældende år. Inden det blev et TV format, var det et meget populært program i radioen.

Dette er en opfordring, lad os få Hvornår var det nu, det var? tilbage på sendefladen!

To eksempler fra de gode gamle dage.