Jeg elsker Dan Turéll

Udgivet i The Good Life | Skriv en kommentar

Maya Jane Coles på Culture Box

Når du har spist dine hveder og får lyst til at tage ud og danse i aften, så bør du tage på Culture Box, hvor den unge fremadstormende East London DJ Maya Jane Coles kommer forbi og spreder lidt Bededagslove. Jeg forventer et deep sæt med adskillige små musikalske udflugter.

Hør Maya Jane Coles Essential Mix fra sidste sommer
Listen on SoundCloud

Udgivet i Musik | Skriv en kommentar

Anakronismen 1. maj

I Tirsdags var det 1. maj og traditionen tro blev det markeret verden over som arbejdernes internationale kampdag. Arbejdernes interesser har traditionelt set været varetaget af de socialistiske partier og i særdeleshed fagforeninger hvorfor, at fejringen af 1. maj i høj grad har været en lige så stor markering af det at være venstreorienteret som at være arbejder.

Der er ikke mange traditionelle arbejdere tilbage i Danmark og de fleste betragter sig selv som lønmodtagere snarere end arbejdere. I Danmark burde man dog sløjfe 1. maj som arbejderenes kampdag. Venstrefløjen kan beholde dagen som en markering og fejring af det at være socialist. Jeg har tidligere debatteret det groteske i, at dagen for mange er en fridag og det vil jeg ikke gentage her.

Såfremt, at man vil fastholde 1. maj som Arbejdernes kampdag, burde dagen skifte karakter. Det er nemlig en illusion, at arbejder og venstrefløjen er en symbiose, tværtimod viser en undersøgelse på baggrund af det sidste folketingsvalg, at Venstre er det største arbejder parti, når arbejdere defineres som ufaglærte og faglærte. 31,8 pct. af denne gruppe stemte på Venstre hvor imod, at kun 22,2 pct. stemte på Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti er den tredjestørste største stemmesluger med 20,8 pct. Et klart flertal af Arbejderstemmerne falder altså ud til borgerlig side. Det er derfor et falsk billede, når Arbejders kampdag gøres til en venstreorienteret hyldestforestilling. Denne måde at fejre 1. maj er nærmest ekskluderende for en overvægt at de faktiske arbejdere. Hvis, det man reelt ønsker, er en fejring og markering af arbejderne, burde man markere dagen anderledes. Dette er selvfølgelig utopisk at tro og 1. maj vil fortsætte som en anakronisme uden indhold. De rigtige arbejdere går på arbejde, mens de studerende og indædt overbeviste på venstrefløjen mødes til fællesskab og bekræftelse af egne holdninger i fælledparken.

Udgivet i Samfund & Politik | Skriv en kommentar

På Nørrebro går vi ind for mangfoldighed og tolerance!

Set i Poppelgade.

Udgivet i Samfund & Politik | Skriv en kommentar

CH33 genfødsel af en klassiker

Carl Hansen og Søn har genoptaget produktionen af Hans Wegner stolen CH33, der blev designet i 1957 og produceret frem til 1967.

Udgivet i The Good Life | Skriv en kommentar

Den falske Justin Bieber

Ligheden er slående.

Udgivet i The Good Life | Skriv en kommentar

Ufunktionel arkitektur

I dag har I Byen bragt en historie om, at arkitekten bag Torvehallerne er utilfreds med blandt andet bænkene og og udsmykningen af facaderne på Torvehallerne – og jeg kan kun give ham ret. Det ser lettere kaotisk ud og langt er fra smagfuldt, hvilket er utroligt ærgerligt, da Torvehallerne er et godt initiativ på en central plads i København. Det der dog har fået arkitekt Hans Peter Hagens helt op i det røde felt er dog opsætningen af grå presenningerne på gavlene. Det er dog ikke for syns skyld eller som en fast løsning, at disse presenninger er sat op, det er derimod som en midlertidig løsning, da den manglende afskærmning for solen har medført fordærvelse af flere af de specialiteterne, der er stedets varemærke.

Jeg er som nævnt enig med Hans Peter Hagens i, at Torvehallerne er skæmmet arkitektonisk af af flere uskønne elementer, men Hans Peter Hagens burde forholde sig ydmyg især, når det kommer til ophængningen af presenningerne. Havde han udført sit arbejde ordentligt, havde denne foranstaltning aldrig været nødvendig. Det vigtigste for en arkitekt må nu engang være, at funktionaliteten af deres værker er i orden. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det modsatte ville medføre dumpekarakter på enhver designskole. Torvehallerne er dumpet som bygningsværk, da det ikke er udformet i pagt med forståelse for den daglige brug af bygningen.

Et andet skræmmende eksempel finder man på Nørrebro, hvor den nye Urban park Superkilen ved Nørrebrohallen, der er anlagt med rød asfalt. En del af Superkilen er en cykelsti, der er en del af den stort anlagte cykelsti, der strækker sig fra Emdrup til Hvidovre. Problemet her er, at den røde asfalt er ekstrem glat i vådt føre, hvilket gør cykelturen gennem denne del af ruten til en særdeles farlig færd for cyklisterne i regnvejr. Det er den ellers højt agtede tegnestue B.I.G. med Bjarke Ingels i spidsen, der er ansvarlig for denne misære.

Disse pinlige historier burde kalde til eftertanke hos arkitekterne, som burde lægge sig fladt ned og beklage.

Udgivet i The Good Life | En kommentar

R.I.P. Da Top Bo$$

Udgivet i Samfund & Politik | Skriv en kommentar

Hvornår var det nu, det var?

Fra 1992 til 2002 kørte DR1 TV-Quizzen, Hvornår var det nu, det var? med klassiske tv værter som Hans Georg Møller, Hans Bischoff og Ole Stephensen. Nu har DR et utal af kanaler – DR1, DR2, DR K, Ramasjang – men man viser stadig ikke Hvornår var det nu, det var. Det er da en enorm skam, når DR har sendt TV siden 1951 og ligger inde med et enormt arkiv, som i alt for lille grad benyttes. Programmet må være meget billigt at producere og jeg kan ikke forestille mig andet end, at der er et publikum. Det ville selvfølgelig også være oplagt for TV 2 Charlie, at lave et lignende program, men TV 2 har jo desværre ikke en ligeså lang historie som DR, da TV2 første gang sendte i 1988.

For de, der ikke kan huske det, er Hvornår var det nu, det var? et program, hvor to deltagere dyster om, at komme tættest på det rigtige år ved at se tre forskellige tv-klip fra det pågældende år. Inden det blev et TV format, var det et meget populært program i radioen.

Dette er en opfordring, lad os få Hvornår var det nu, det var? tilbage på sendefladen!

To eksempler fra de gode gamle dage.

Udgivet i The Good Life | Skriv en kommentar

En grim sag

Man skal være varsom med at benytte udtryk som politisk skandale, men udtrykket ligger nær for, når man læser om, at Nyrup-regeringen kædes sammen med makulering af dokumenter fra PETs arkiv med oplysninger om fremtrædende politikere her i blandt Ole Sohn. PET chef Jacob Scharf har i en meddelelse til Berlingske udtrykt: “- Der er intet underligt i, at følsomme personoplysninger er blevet slettet, når de ikke længere har haft betydning for PETs virksomhed”. Det giver måske umiddelbart mening, men hvordan kan PET vurdere, hvad der i fremtiden vil være væsentligt for PETs virksomhed?

Daværende justitsminister Bjørn Westh udtaler til BT: “- Jeg kan ikke huske de præcise detaljer efter så mange år, men jeg var indblandet i det. Somme tider skal man se, om alt det, der står i arkiverne, er nødvendigt. Hvis noget er unødvendigt, er der ingen grund til at opbevare det. Det er derfor de politiske sager fra den kolde krig skulle destrueres. Især fordi indholdet var myteskabende“. Det er i sandhed en mærkelig udtalelse, destrueringen er der i den grad med til netop at skabe en mytedannelse om, hvad der stod i de destruerede arkiver.

Dette er en rigtig dum sag, som i virkeligheden indholdsmæssigt måske overhovedet ikke er nogen sag, men den daværende håndtering kaster en mistanke, som det nu ikke synes muligt at kaste af sig. Det bliver spændende at følge med i sagen det næste stykke tid.

Udgivet i Samfund & Politik | Skriv en kommentar