Afslutning på EM og Allstar hold

Aftenerne er blevet så indholdsløse efter EM‘s afslutning. Tour de France er jo blot jævnt kedeligt, når det ikke går op af bakke, der er ingen spænding om, hvornår Caroline Wozniacki ryger ud af Wimbledon for det er allerede sket og OL er stadig ude i horisonten.

Men minderne dem har man da lov at have. Og hvilke minder… Det var en fantastisk EM-slutrunde og jeg fik næsten ret i min forudsigelse om, at der ikke ville være nogen 0-0 kampe. Spanien var den helt fortjente vinder og jeg er mere end træt af at høre på den nye strømning, der er kommet om, at Spanien er rendyrkede kedelige. Jeg vil dog imødekomme noget af kritikken, da de til tider spillede for langsomt, hvilket man også fik bekræftet i semifinalens forlængede spilletid og finalen, hvor de viste, at de er urørlige, når de først kommer op i gear. Når de spiller op til deres bedste er der kun to hold i verden, der har potentialet til at slå dem og det er Real Madrid og Barcelona!

Fodboldfans har sikkert allerede hørt og læst diverse diskussioner om nye tendenser i fodbold efter EM-slutrunden. Jeg vil gøre det kort, da jeg generelt ikke mener, at der var nogen banebrydende tendenser.

Det mest spændende hold – tildels også fordi at de overraskede stort – var Italien. Det var selvfølgelig forrygende at se Pirlo spille, men det var også interessant at se, hvordan Italien i de første kampe spillede med en god gammeldags libero og det tilmed ved at benytte en klassisk midtbanespiller som De Rossi på positionen. I de kampe havde Italien reelt to klassiske spilstyrere i De Rossi fra libero positionen og Pirlo, som den defensive midtbaneplaymaker, hvilket er atypisk men spændende. I de andre kampe spillede Italienerne 4-4-2, men i en interessant version uden reelle kanter og ikke specielt offensive backs – undtagelsen Abate som er en god offensiv højre back – og samtidigt nærmest tre spilstyrende midtbanespillere i Pirlo, De Rossi og Montolivo, hvor Pirlo dog havde den afgørende betydning. Det kan blive spændende at følge Italien med eller uden Pirlo, men hvis de skal op på det næste niveau, mener jeg, at det vigtigste er finde et par offensive backer, der kan give deres spil en ekstra dimension. De kunne jo overveje at benytte Maggio, som jeg har været meget imponeret af for Napoli som højre wingback. I det hele taget kunne det være meget spændende, hvis de turde arbejde videre med 3-5-2 opstillingen.

Det kunne måske være en af de nye tendenser, at man i højere grad vil forsøge at løsrive en spiller et andet sted på banen, så man kan spille med 2 angribere frem for blot en enkelt. Hvis du er boldbesiddende og det modsatte hold kun spiller med en enkelt angriber, kan du spille med meget offensive wingbacks og have en libero type, der er istand til at tage temperaturen på spillet og gå med frem og lave overtal. Det kræver dog en klog defensiv midtbanespiller, som er i stand til at dække af i de områder, hvor der opstår huller ved boldtab. Jeg kan ikke lade være at tænke på mit gamle yndlingspar Mathias Sammer og Dieter Eilts fra Tyskland under EM  i 1996, som netop havde denne perfekte afstemning.

Afslutningsvis skal EM-allstar hold udtages:

Målmand: Iker Casillas – Han er den bedste målmand, jeg overhovedet kan huske og hans statistik taler for sig selv. Der er ikke scoret mod Spanien i knock-out fasen til en slutrunde siden 2006!

Højre Back: Philip Lahm – Har endnu engang spillet en glimrende slutrunde og da det er en af de positioner, hvor der har været færrest alternativer, rykker han side på dette hold, som han jo også mestrer i virkeligheden.

Midterforsvar: Sergio Ramos – Verdens bedste højre back og måske også verdens bedste midterforsvar. Han er en af turneringens absolutte profiler og selvskrevet på holdet.

Midterforsvar: Daniel Agger – Han er i mine øjne en af verdens bedste spillere og det ideelle indkøb for enten Barcelona eller Real Madrid og han viste i sandhed klassen til slutrunden.

Venstre back: Jordi Alba – Kendte ham blot af navn inden slutrunden. Men har været fantastisk både offensivt og defensivt og er naturlig valg på pladsen.

Defensiv Midtbane: Sami Khedira – Har udfyldt sin rolle flot og tilmed bidraget offensivt. Han bliver holdets skraldemand.

Central midt: Andrea Pirlo – Flovt for Milan at de skilte sig af med ham inden sæsonen. Har ført Juventus til hæder og har markeret sig, som en af slutrundens aller dygtigste. Respekt.

Central Midt: Danielle De Rossi – Pirlos muskuløse sidestykke, der har spillet en flot slutrunde både når han har indtaget sin vante midtbaneplads og som libero. Den nye konge af Rom efter Francesco Totti.

Venstre wing: Andres Iniesta – Helt fortjent kåret til turneringens spiller. Spillede i nogle kampe på et niveau over alle andre og er en af de største, jeg overhovedet kan huske. Nogle gange savner jeg slet ikke Zidane, når jeg ser ham spille.

Højre wing: Christiano Ronaldo – Viste virkelig klassen. Hvis det ikke var fordi, at jeg holdt så meget af Spanien, kunne jeg have ønsket at han havde fået den ultimative triumf med landsholdet. Må dog vige fra venstre siden, da det er Iniestas plads på dette hold.

Angriber: Antonio Cassano – En lidt underkendt spiller på det italienske hold. Han plejer ellers nok at være kendt for sit sære væsen, men har virket helt normal efter, at han er placeret ved siden af Balotelli. Jeg mener, at han har spillet en bedre slutrunde en Balotelli og så er han i endnu højere grad i stand til at gå ind og deltage i den Tique taka, som dette hold skal praktisere.

This entry was posted in Fodbold and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>