Akutjobplanen er en pseudoplan

En pseudoplan

Onsdagens mediedækning af regeringens storstilede lancering af en akutjob-plan var præget af uindsigtsfuld journalistisk, hvor man gentog regeringens parole om, at det nye initiativ skaber 12.500 nye job til de ledige, der frem til juli 2013 har tre måneder eller mindre tilbage af deres dagpengeperiode eller har opbrugt deres ret til dagpenge. Det er et retorisk trick eller snarere blot en simpel løgn at lancere planen som jobskabende. Planen skaber ikke et eneste nyt job, men ændrer blot incitamentsstrukturerne for hvem, arbejdsgiverne skal vælge, når de skal besætte de ledige stillinger, der måtte komme.

Akutjob-planen indfører en midlertidig bonusordning, der gør, at arbejdsgivere får en kontant bonus på 25.000 for at besætte en ledig stilling med en ledig, der står til at falde ud af dagpengesystemet. Arbejdsgiverne har ikke forpligtet sig til at skabe et eneste nyt job, men blot gøre de ledige jobs mere synlige for ledige, der står lige overfor at tabe dagpengeretten. Naturligvis er arbejdsgiverne glade for ordningen, da de frit kan indkassere 25.000 for at besætte en stilling de skulle have besat alligevel. Endnu væsentligere er dog, at man kun har tilknyttet sig denne aftale under forudsætning af, at der ikke røres ved dagpengereformen. Alt i alt altså en ren win-win situation for arbejdsgiverne.

Det er yderst tvivlsomt, i hvilket omfang akutjob-planen overhovedet får en effekt, da langt de fleste arbejdsgivere ansætter nye medarbejdere i et langtidsperspektiv og derfor ønsker at få den bedst mulige medarbejder. Desuden er der væsentlige omkostninger forbundet med at ansætte og indkøre en ny medarbejder i en stilling og i det perspektiv er 25.000 langt fra et højt beløb.

Ledighedskurven knækker alligevel

I beskæftigelsespolitikken opererer man med en såkaldt overlevelseskurve, som er et udtryk for, hvornår i ledighedsperioden ledige kommer i arbejde. Den viser en klar tendens til, at de fleste ledige kommer i beskæftigelse i begyndelsen af ledighedsperioden, hvorefter kurven flader ud og det tilsyneladende er sværere at komme i beskæftigelse. Det rigtigt interessante ved denne kurve i henhold til dagpengedebatten er i midlertidig, at der er en meget tydelig tendens til, at ledige kommer i beskæftigelse lige inden, de står til at falde ud af dagpengesystemet. Det har naturligvis at gøre med, at de ledige på dette tidspunkt bliver langt mere fleksible i forhold til indenfor hvilke brancher, de kan arbejde i og hvor langt de er villige til at transportere sig for at komme i beskæftigelse.

Man kan argumentere for at halveringen af dagpengeperioden til 2 år sammenholdt med, at vi befinder os i en lavkonjunktur kan medføre, at tendensen til, at udfaldstruede ledige kommer i beskæftigelse, ikke er lige så stærk. Det kan man ikke vide med sikkerhed. Man kan dog konstatere, at den midlertidige forlængelse af dagpengeperioden til 1. Januar 2013 har medført, at puklen af ledige, der falder for fristen samtidig, er blevet langt større. Hvis man ikke havde forlænget perioden, havde antallet af udfaldstruede været spredt ud over en længere periode, hvilket alt andet lige havde betydet, at mulighederne havde været større for at flest mulige kunne få et job, da de ikke skulle konkurrere om de samme jobs samtidig.

Den kendte tendens, til at ledige får job lige inden de falder ud af dagpengesystemet, gør naturligvis også, at regeringen med meget stor sandsynlighed vil kunne sælge deres akutjob-plan som succesfuld efter den midlertidige periode, da langt de fleste udfaldstruede formodentligt vil være kommet i beskæftigelse. Problemet er blot, at det er en falsk præmis fordi, at ordningen gør, at det bliver umuligt at måle om akutjob-planen reelt har været en succes, eller om beskæftigelsesgraden blot skyldes de kendte effekter fra ledighedskurven.

Akutjob-planen er diskriminerende

Hvis man skal se planen i et socialt perspektiv, er den både diskriminerende og usolidarisk på ikke blot ét men to parametre. For det første forfordeler man ledige på baggrund af ledighedsanciennitet frem for kvalifikationer, hvilket fra et samfundsmæssigt perspektiv er skidt, da stillingerne ikke bliver besat af de mest kvalificere. Det er samtidigt svært at se det retfærdige i, at eksempelvis nyuddannede skal stilles ringere end andre ledige, der måske ikke engang har de samme kvalifikationer.

For det andet laver man en særordning for de ledige, der falder ud af dagpengesystemet i en given periode, hvad med de ledige der falder ud både før og efter. Det er vel et lige så stort problem for både den enkelte som samfundet, at disse personer ikke længere er dagpengeberettiget.

Politisk smart

Politisk set mener jeg dog ikke, at denne pseudo-ordning er så skidt. Regeringen har brug for denne ordning for at vise handlekraft i forhold til deres bagland og Enhedslisten, som kræver initiativer på dette område, hvis de skal kunne stemme for en forestående finanslov. SF og den nye leder Anette Vilhelmsen viser handlekraft og kan pege på, at man gør noget for en særlig udsat gruppe.

Men grundlæggende er det bare en politisk tryllekunst uden nogen form for egentligt indhold. Hvilket også tydeligt illustreres af, at dette initiativ maksimalt kan koste 115 mio. såfremt, at alle de udfaldstruede ledige kommer i beskæftigelse indenfor ordningens løbetid. Det er i virkeligheden en meget billig pris at betale for, at kunne gennemføre dagpengereformen uændret og dermed være med til at løse nogen af Danmarks økonomiske problemer på længere sigt.

Det ændrer dog ikke på, at akutjob-planen er et indholdsløst diskriminerende fatamorgana, der ikke løser det virkelige problem, nemlig at få skabt langt flere virkelige jobs i Danmark.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , , , , . Bookmark the permalink.

3 Responses to Akutjobplanen er en pseudoplan

  1. Lars says:

    Jeg er enig i betragtningerne, men prisen på omkostningerne holder ikke i mine øjne. Dels giver de 115 millioner kun plads til 4600 jobs og ikke 12.500 og dels er der vist kun regnet med arbejdsgiverpræmien. Til arbejsdgiverpræmien skal vel lægges forskellen på dagpenge og kontanthjælp/ingen hjælp, og den forskel kan være op til ca. 17.000 om måneden (dagpenge i forhold til ingen hjælp), hvilket svarer til mere ned 8 gange den opgivne pris. Det er naturligvis et maksbeløb, hvor forudsætningen er at man ikke kan få kontanthjælp, hvilket kun vil gælde for en del af akutjobberne. Men prisen må blive langt højere end annonceret.

  2. Malinda says:

    Oi Dri!!!Amei muito esse livro, tanto que é um dos pouquíssimos que não troco!Apesar de não ser &qut;oCristã", amo tudo que se passe na época de Jesus!Quem gosta dessa época indico Médico de Homens e de Almas, maravilhoso, tem também O Grande Amigo de Deus, da mesma autora Taylor Caldwell, mas esse não gostei tanto!Ah, e tem uns que eu tô lendo ainda:Duas Mulheres da Galiléia e O Segredo de Caifás.Depois venho aqui dizer o que achei!Beijos!!!

  3. my blog says:

    say thanks to so considerablya lot for your website it assists a lot

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>