Derfor skal Laudrup ikke træne Barcelona

Michael Laudrup bør ikke blive træner i F.C. Barcelona, såfremt Pep Guardiola vælger at stoppe. Det må være konklusionen, hvis man ser på Laudrups tidligere træner meritter.

Han har mildt sagt haft svingende resultater som træner. Mit argument vil dog bygge på hans tid i Brøndby, som jeg mener, er det bedst mulige sammenligningsgrundlag med en mulig fremtid i Barcelona.

Brøndby er/var som i Spanien end del af en evig toprivalisering med en anden klub. Brøndby er – som Barcelona – en klub med en stærk kultur, hvad angår spillestil og selvforståelse. Brøndby var på det tidspunkt Laudrup tiltrådte lige blevet mestre og intet andet end nye titler var godt nok, hvilket altid gør sig gældende for Barcelona. Brøndby var en klub, hvor man efter danske standarder kunne købe de bedste spillere, hvilket er det samme for Barcelona. Brøndby har – som Barcelona – en berømmet talentfabrik, hvor man forventer, at morgendagens stjerner skal komme fra. Laudrup har samme udgangspunkt, da han har været spiller i begge klubber.

Hvis man godtager disse antagelser, mener jeg, at det er indlysende, at Laudrup ikke var en succes i Brøndby. Man vandt godt nok The Double i sæsonen 2004/2005, men i de to øvrige sæsoner måtte man nøjes med 2. pladsen og ingen pokaltitler ligesom, at man ikke formåede at kvalificere sig til Champions League. Til Laudrups forsvar skal dog siges, at man formåede lejlighedsvis at spille noget ganske flot fodbold i hans periode.

Den væsentligste årsag til at Laudrups tid i Brøndby diskvalificerer ham til posten i Barcelona, er hans håndtering af truppen og dens sammensætning. Laudrup har som ingen anden træner i Brøndbys historie haft mulighed for at sammensætte truppen, som han ønskede. Den største succes i den fortælling er købet af Johan Elmander, som på alle måder var et scoop. Ligesom Martin Retov, Morten Skoubo og Andreas Jakobsen alle var spillere med succes. Men fejlraten er uacceptabel høj, når man tænker på spillere som Joseph Elanga, Thomas Rytter, Babis Stefanidis, Stefan Schmidt og Asbjørn Sennels. Dette var fejlkøb, der påvirkede klubben i mange år fremover og har været en stor faktor i den dybe krise klubben er i i dag. De mange indkøb betød desværre også, at klubbens mange talenter blev holdt udenfor holdet. Mange i Brøndby, blandt andet talentchef Kim Vilfort, har da også begrædt, at man smed den ellers gyldne 85 årgang på gulvet. Det er spillere som Kasper Lorentzen, Johan Absalonsen og Niki Zinling, der alle har fået stor succes siden hen. Den eneste 85′er, der fik rigtig succes i Brøndby under Laudrup, var paradoksalt nok indkøbet og på mange måder anti-Laudrup spilleren Morten “Duncan” Rasmussen. Det mest grelle eksempel på den fejlslåede strategi var købet af Stefan Schmidt – der i Næstved er mest kendt som spilleren, der røg hash inden træning – som blev købt som backup til den centrale midtbane og på denne måde skubbede stortalentet Niki Zimling endnu længere væk fra spilletid, hvilket betød, at han senere forlod klubben. Billedet er selvfølgelig ikke kun sort hvidt og man må give Laudrup kredit for at have ført Daniel Agger og Thomas Kahlenberg frem i sin Brøndby tid.

Når man ser på Michael Laudrups handlinger i Barcelona, er det lige det modsatte af den strategi, der har ført Pep Guardiola til så stor succes med Barcelona. I Barcelona arbejder man med en lille trup, der justeres med få målrettede indkøb i transfervinduerne. Man har en meget lille trup, der betyder, at man viser stor tillid og giver de unge spillere mange chancer. Det betyder, at Barcelona har en ny generation på spring konstant. En generation som er opvokset med klubbens filosofi og som tilskuerne kan identificere sig med. Absalonsen, Zinling og Lorentzen kan sammenlignes med Cuenca, Thiago og Tello, som alle allerede har bevist deres niveau og står på spring til at blive de næste store Barcelona profiler.

Jeg kan personligt enormt godt lide Michael Laudrup og synes det kunne være sjovt og spændende, at se ham som træner for en af de helt store klubber. Jeg mener dog på baggrund af de ovennævnte argumenter, at det er tydeligt, at Laudrup ikke er manden til at videreføre tidens unikke Barcelona hold og filosofien, det er opbygget om.

This entry was posted in Fodbold and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Derfor skal Laudrup ikke træne Barcelona

  1. Peter says:

    Hvad er det for noget fis med Stefan Schmidt. Har aldrig hørt at han i Næstved dagene var kendt som en hash rygende spiller. Han har dengang kun været 19-20 år gammel og var i øvrigt offensiv midtbanespiller og en helt anden spiller dengang. Han var en virkelig dygtig defensiv midtbane slider med god teknik. Han nåede en kamp for Brøndby hvor han blev kåret til kampens spiller, inden en knæskade holdt ham væk fra træning og fodbold i lidt over
    et år. Han kunne sagtens have blevet en super spiller for brøndby, men skader ville det anderledes.
    Om han så var et fejlkøb af Laudrip, er vel ikke en rimelig vurdering, da det ikke var spillerens kvalitet, men omstændighederne som der gjorde udslaget.

  2. Mads says:

    Jeg har hørt en historie om, at han blev taget for at ryge hash inden træning. Jeg har en anden vurdering af ham end dig og jeg mener aldrig, at han har været en Superligaprofil og en spiller af en kaliber Brøndby burde gå efter.

    Han blev for mig og se købt som breddespiller og havde ikke en kvalitet, der retfærdiggjorde, at han skulle skubbe en spiller som Zimling længere væk fra holdet.

    Mvh
    Mads

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>