Distortion guiden

Så er Danmarks største og bedste festival over os igen og som jeg skrev sidste år, så er dette Københavns Finest Hour. Distortion har de seneste år kunne nyde godt af fantastisk vejr, det bliver det nok ikke i år, men jeg tror, at Distortion har vokset sig så stærk at selv ikke vejret kan stoppe festen. Distortion har for mig rykket sig op i en liga, hvor den klart kan måle sig med Sonar og på rigtigt mange parametre også overgår den.

Der er endnu mere for hiphop folket i år, men hvis man er til elektronisk musik har Distortion udviklet sig til et overflødighedshorn af lækerbiskener. Sidste år tog jeg hjem fra London for at deltage – i år har jeg blot kunne nøjes med et ikke at være til rådighed som lærervikar. Her er min guide:

Onsdag: Distortion bliver som vanligt skudt igang i indre by og pisserenden er en Distortions hjemsteder. Start derfor din Distortion i Studiestræde, hvor TS Bar og Jailhouse byder op til fest med bl.a. Martinez. Driv derefter videre i byen mod Skuespilhuset, hvor et af Distortions hovednavne Chromatics skal opleves i skuespilhuset. I det hele taget passer det godt at varme op på Distortions første dag med et Disco tema, som der køres i skuespilhuset med bl.a. også Kasper Bjørke. Har man brug for noget lidt hårdere kan man tage ned til Culture Box og høre DJ Hell.

Torsdag: Er den måske lidt sløje dag musikmæssigt, men til gengæld er selve gadefesterne på Nørrebro nogen af de bedste. Måske man bare skal hænge ud foran Rust og hører når et par legender som DJ Noize og Typhoon spiller god hiphop. Mange vil nok gå forgæves, når de vil på Rust og høre hiphop hovednavnene M.O.P. og Saigon. Jeg synes dog også hellere, at man skulle gå ned til den store fest i Nørrebrohallen og tjekke Foyeren ud, hvor Davide Squillache spilller god Tech house.

Fredag: Start dagen med disco på Enghave station med Disco dick og så forsvind ned til Matthæus gade, hvor Gallery Matt18 holder fest. Det var et brag sidste år, hvor både drenge og piger bl.a. andet kunne slikke på et stor stivt lem af is! Fredag bliver hård for det er ikke kun gadefesterne, der skal ses frem til for om aftenen kan man opleve Andrew Weatherall, Trentemøller, Tim Sweeney og Djuna Barnes på den samme scene i skaterparken. Skaterparken som jeg personligt også synes har været den hidtil bedste location til Final Party.

Lørdag:  Aftenen og natten bliver vanvittig. Kompakt night med kongen a.k.a. Michael Mayer på samme scene som Reinhard Voigt (en af de DJs jeg længe har haft allermest lyst til at opleve), Tobias Thomas og Tomas Barfod. Yderligere kan man på anden scene opleve Matias Aguayo og Pachanga Boys! Det bliver fuldstændig fantastisk og der er ingen tvivl om, at jeg kommer til at sidde til barnedøb i Næstved søndag kl. 10.00 uden og have sovet og stadig være fuld – men med et kæmpe smil på læben!

http://youtu.be/dwG3KlGw11g

Det bliver fuldstændig fantastisk og jeg glæder mig som et lille barn. Husk guiden – men i virkeligheden skal man jo helst ikke have nogen guide til Distortion, men bare blive konstant overvældet. God fornøjelse!

This entry was posted in Musik, The Good Life and tagged , , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>