En grim sag

Man skal være varsom med at benytte udtryk som politisk skandale, men udtrykket ligger nær for, når man læser om, at Nyrup-regeringen kædes sammen med makulering af dokumenter fra PETs arkiv med oplysninger om fremtrædende politikere her i blandt Ole Sohn. PET chef Jacob Scharf har i en meddelelse til Berlingske udtrykt: “- Der er intet underligt i, at følsomme personoplysninger er blevet slettet, når de ikke længere har haft betydning for PETs virksomhed”. Det giver måske umiddelbart mening, men hvordan kan PET vurdere, hvad der i fremtiden vil være væsentligt for PETs virksomhed?

Daværende justitsminister Bjørn Westh udtaler til BT: “- Jeg kan ikke huske de præcise detaljer efter så mange år, men jeg var indblandet i det. Somme tider skal man se, om alt det, der står i arkiverne, er nødvendigt. Hvis noget er unødvendigt, er der ingen grund til at opbevare det. Det er derfor de politiske sager fra den kolde krig skulle destrueres. Især fordi indholdet var myteskabende“. Det er i sandhed en mærkelig udtalelse, destrueringen er der i den grad med til netop at skabe en mytedannelse om, hvad der stod i de destruerede arkiver.

Dette er en rigtig dum sag, som i virkeligheden indholdsmæssigt måske overhovedet ikke er nogen sag, men den daværende håndtering kaster en mistanke, som det nu ikke synes muligt at kaste af sig. Det bliver spændende at følge med i sagen det næste stykke tid.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>