En tur i Netto

Jeg er taget op til min bror for at ordne nogle ting og forudseende, som jeg er, ville jeg købe noget frokost med op. I Netto faldt mine øjne på en færdig gang Boller i Karry, som blot skulle varmes op. Da prisen tilmed var beskedne 10 kr., var beslutningen ikke svær. Da jeg imidlertid kommer op til kassen slår ekspedienten prisen ind til 14,95 og jeg gør derfor opmærksom på, at den er skiltet til 10 kr, hvilket resulterer i, at hun må ringe på klokken og tilkalde hjælp. Der kommer dog ingen hjælp på trods af, at hun ringer 3 gange. Jeg spørger, om hun ikke kan betjene de andre kunder i mens, at vi venter på, at der kommer en anden medarbejder, men det kan ikke lade sig gøre, da hun ikke kan slå varen ud.

Der er heldigvis en anden kasse i gang, men de stakkels mennesker i min kø kan ikke blot skifte kø uden, at de vil blive nød til at skulle om bag i og der står alligevel en ca. 10 mennesker i kø. Vi er altså alle gidsler; den stakkels ekspedient der ikke er skyld i at varen er mærket forkert, jeg som kunden der står fast på min ret til at betale den skiltede pris og resten af de uskyldige kunder i min kø.

Det føles som en evighed imens, at vi alle venter på, at nettomedarbejderen, der kan redde situationen, dukker op. Jeg føler på en måde, at det er mit ansvar, at alle menneskerne i køen må vente, da det er mig, der har gjort opmærksom på fejlen. Jeg er dog aldrig 100 pct. sikker på, at det ikke er mig, der har taget fejl af prisskiltene og tilbyder derfor som en form for kompromis, at gå ned til fryseren og tjekke prisen en ekstra gang. Det gør jeg og bliver bekræftet i, at min Boller i Karry kun koster 10 kr!

Den befriende Nettomedarbejder med nøglen til kassen er endnu ikke dukket op, da jeg kommer tilbage efter at have tjekke prisen en ekstra gang og stemningen er nu rigtig anspændt. Den stakkels uskyldige nettopige ser mere og mere beklemt ud ved situationen og mundvigene vender stadig dybere nedad hos de andre i køen.

I dette øjeblik sker det interessante; pigen lige bag mig i køen siger irriteret, at hun gerne vil betale den femmer, som hele situationen handler om. Denne kommentar undlader både jeg og ekspedienten at besvare og vi bliver kort efter befriet fra situationen af Nettomedarbejderen med nøglen, der kan slå varen ud og slå den ind igen til de korrekte 10 kr., som jeg herefter betaler og derefter forlader Nettobutikken.

Det interessante i historien er pigen, der tilbyder 5′eren. Hun signalerer, at jeg er en smule latterlig fordi, at jeg hænger mig i denne 5′er. Men 5′eren er ikke det centrale fordi, at jeg ville med glæde have betalt 15 kr for min Boller i Karry, ja faktisk ville jeg stadig have følt, at jeg havde gjort et røverkøb. Men jeg vil ikke betale en anden pris en de skilter med, som de fleste nok har luret, er det en principsag. En 5′er er ikke meget, men man kunne også anskue det som, at det er en tredjedel oven i den pris, som jeg havde forventet, at betale. Omvendt er det også fair nok af pigen at tilbyde 5′eren, det er jo en ren markedstransaktion, hvor hun er villig til at betale en 5′er for at komme lidt hurtigere igennem køen, så jeg kunne have tilbudt og tage imod 5′eren og alle ville i princippet være glade.

Desværre endte denne situation ganske ulykkeligt med en ekspedient, der havde en meget dårlig oplevelse, en række irriterede kunder og mig, der følte mig lidt smålig. Læren må være, at butikker skal være meget omhyggelige med deres skiltning og at ekspedienter, skal have frihed til selvstændigt at løse sådanne små problemer. Eller skulle jeg blot have betalt de 14,95?

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>