Hvad TV serien “1864″ lærte os om 1864

DR dramaserie “1864” er nu blevet vist I sin helhed og der kan gøres status over, hvad vi har lært om dette skelsættende år I dansk historie.

På trods af, at Danmark stod overfor en militær preussisk overmagt, er det uforståeligt, at vi kunne tabe krigen I betragtning af, at den danske hær rådede over en ægte troldmand, der var I stand til at give stumme evnen til at tale og fysisk uddrive sygdomme hos døende. I øvrigt var han I besiddelse af en sjette sans, der gav danskerne en komparativ fordel ved at kunne forudsige, hvornår fjenden angreb. Det kan dog undre, at danskerne ikke I højere grad udnytte det hemmelige våben, at man kunne sende troldmanden bag fjendens linjer og hypnotisere større mængder af fjender.

Men ikke nok med at Danmark havde en troldmand I geledderne. Den danske hær rådede også over en soldat af John Rambo’sk  format I form af Karen Blixens far Wilhelm Dinesen. Han og hans specialenhed kunne på egen hånd nedlægge soldater såvel som hele orkestre. Man forstår, at det er naturligt at en mand med det format, naturligvis må få et barn, der vokser op og bliver en berømt og beundret forfatter.

De danske politikere var måske også grundet disse enestående soldater overbeviste om, at danskerne kunne vinde krigen. Grundlovens fader D.G. Monrad var lettere sindssyg og var villig til at ofre tusindvis af danskere for sagen. Men hvad var sagen egentlig? Var det I virkeligheden, at han ville I bukserne på datidens største kvindelige skuespiller Johanne Luise Heiberg? Man kan I øvrigt forstå, at denne store skuespillerinde havde svært ved at skelne sit privatliv fra livet på scenen. Ihvertfald var hendes almindelige dialog præget af de værste klicher fra scenen.

Men Monrad var ikke alene ansvarlig, man kan nemlig forstå på serien, at alle politikere var enige I politiken og der var ikke nogen reel debat og opposition til beslutningerne vedrørende krigen.

Moderne former for samliv var fremme allerede I 1864, hvor brødre kunne dele den samme kæreste, men det er universelt og tidsløst, at et sådan forhold vil føre til intriger og sårede følelser. Men kvinden, der indgik I dette særprægede forhold, var dog en moderne kvinde på flere fronter og en sand frontkæmper I kampen for ligestilling. Hun kunne ikke holdes tilbage og drog egenhændigt mod fronten, hvor hun stædigt og indædt overvandt tabet af sine kære ved at gå op mod forstokkede mænd og få lov at hjælpe til på lazarettet.

Denne gæve unge kvinde var naturligvis en del af folket, som altid og således også i 1864 er de gode, mens politikkerne er dumme og adelen decideret ondskabsfuld. Adelen kan naturligvis ikke tage sig af sine egne børn, der derfor vokser op og bliver nogle slette mennesker, der behandler såvel dyr som mennesker med foragt.

Der er ikke noget at sige til, at man har matte bruge 173 millioner på en historie, der på engang er så fantastisk, tragisk og vigtig Danmark og danskerne. Vi forstår nu, hvorfor Danmark af I dag er formet af Danmark af 1864.

This entry was posted in Samfund & Politik. Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>