Hvornår var det nu, det var?

Fra 1992 til 2002 kørte DR1 TV-Quizzen, Hvornår var det nu, det var? med klassiske tv værter som Hans Georg Møller, Hans Bischoff og Ole Stephensen. Nu har DR et utal af kanaler – DR1, DR2, DR K, Ramasjang – men man viser stadig ikke Hvornår var det nu, det var. Det er da en enorm skam, når DR har sendt TV siden 1951 og ligger inde med et enormt arkiv, som i alt for lille grad benyttes. Programmet må være meget billigt at producere og jeg kan ikke forestille mig andet end, at der er et publikum. Det ville selvfølgelig også være oplagt for TV 2 Charlie, at lave et lignende program, men TV 2 har jo desværre ikke en ligeså lang historie som DR, da TV2 første gang sendte i 1988.

For de, der ikke kan huske det, er Hvornår var det nu, det var? et program, hvor to deltagere dyster om, at komme tættest på det rigtige år ved at se tre forskellige tv-klip fra det pågældende år. Inden det blev et TV format, var det et meget populært program i radioen.

Dette er en opfordring, lad os få Hvornår var det nu, det var? tilbage på sendefladen!

To eksempler fra de gode gamle dage.

This entry was posted in The Good Life and tagged , , , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to Hvornår var det nu, det var?

  1. Bob says:

    Ja, det er i hvert fald endnu en nedgående spiral, når et DR-licensbaseret foretagende helt misforstår deres opgaver. De historiske arkiver bruges ikke. Og man kan ikke se Hvornår var det nu, det var?-udsendelser på Bonanza som man kunne før. DRk er også efterhånden udenlandske film og dokumentarer. Nej, DR har over for os der betaler en forfejlet programpolitik med alle deres kanaler, som vægter udsendelser på DR1 med sport, vejr, vejr og vejr i bedste sendetider, hvor alt andet så tilsidesættes.

    Det kan vel ikke være så svært og dyrt at genoptage Hvornår? For TV2´s Hvem vil være millionær er nu kun for kendiser, som skal tjene penge til gode formål – underholdende, nej, jeg er stået af. Svenskerne har et Hvem ved mest – hver dag – måske lidt ambitiøst, men en hurtig lige på quiz for alle.

  2. Mads says:

    Hej Bob,

    God kommentar med nogle rigtigt gode pointer. Du kredser om fænomenet Public Service uden at skrive det, hvilket også er et emne, som jeg tit har overvejet at skrive lidt om.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>