Jeg tilhører det Moderne-individorienterede segment

TNS Gallup har udviklet en test, hvor de ud fra en række forskellige spørgsmål mener, at kunne fortælle dig, hvilket segment, du tilhører. Jeg tilhører ifølge testen det moderne individorienterede segment og beskrivelsen er ikke helt ved siden af, selvom den selvfølgelig ikke kan indfange alle både store og små nuancer. Find selv ud af, hvilket segment, du tilhører her.

Det Moderne-individorienterede segment

De dynamiske unge

Sin egen lykkes smed

Pionerer

I det Moderne-individorienterede segment finder man de unge, der er med fremme og
oppe på beatet. De er dynamiske og karrierelystne og villige til at yde den indsats, der skal 
til for at nå højt op på karrierestigen. Det er ikke nødvendigvis en kort eller lang akademisk
uddannelse, der har banet vejen for deres succes eller den overrepræsentation af højere
indkomster, som er til stede i det Moderne-individorienterede segment.

Personerne i dette segment udgøres hovedsageligt af unge i alderen 20-39 med en klar
overrepræsentation af mænd. Mange har endnu ikke stiftet familie og er stadig hyppige
 brugere af aktiviteter uden for hjemmet. De er synlige i det pulserende gadebillede på
cafeer, restauranter, diskoteker og biografer. Deres udseende og ydre fremtoning står 
ligeledes højt på dagsordenen, når de skal gebærde sig i deres fremadstormende
tilværelse, og derfor sværger de til sport samtidig med, at de også er hyppigere brugere af 
solarier.

Knaphed på tid karakteriserer det moderne-individorienterede segment, hvorfor
der ofte står færdigretter på menuen, hvis de da ikke har købt deres mad ude. Selvom
 deres hverdag ofte er præget af travlhed og knaphed på tid, tager de sig også tid til deres
venner og familie, og når der skal holdes ferie er det storbyferie, sportsferie, skiferie eller
en forlænget weekend i udlandet, som står øverst på ønskelisten.

Personerne i det moderne-individorienterede segment er deres egen lykkes smed og vil 
gerne klare skærene selv uden indblanding fra offentlig side, hvilket ligeledes afspejles i
deres stærke politiske tilknytningsforhold til Venstre og Konservative. De synes, at det er
for let at få penge fra det offentlige, de sætter frihed til at vælge i højsædet og ønsker, at
 Danmark skal fokusere på sine egne problemer, før man yder økonomisk støtte til andre
lande.

De moderne-individorienterede er stærkt interesseret i erhvervsforhold, hvilket naturligvis
også afspejles i deres medievalg, idet printmedier såsom Jyllands-Posten, Dagbladet 
Børsen, Børsens Nyhedsmagasin, Erhvervsbladet og Penge & Privatøkonomi er hyppigt
foretrukne medier. Derudover rangerer M!, Golf Magasinet, Tipsbladet, og diverse
 Bilmagasiner også højt på deres læsepræferenceliste.

Ny teknologi, IT, biler, stereoanlæg/Hi-fi og det moderne-individorienterede segment e r
størrelser, som går hånd i hånd. De moderne-individorienterede er hyppige brugere af 
PC’ere og internet såvel på arbejdspladsen som i hjemmet, og deres tilstedeværelse på
internettet bruges på at deltage i konkurrencer og klikke på bannerreklamer, og ikke
 mindst på nyheds- og informations-søgning. Søgning efter finans- og erhvervs-information,
 anvendelse af PC-/net-banking, samt gennemførelse af aktie- og obligations-handler via 
internettet synes ligeledes ofte at berettige deres tilstedeværelse på internettet.

This entry was posted in The Good Life and tagged , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>