Kan det være mobning at sige sandheden?

Uffe Ellemann var for godt en uge siden uge og kritisere Villy Søvndal for at stille op i krøllet jakkesæt og kikset slipseknude til møde med Hillary Clinton. Efterfølgende kritiserede Hans Engell Ellemann for at mobbe Villy Søvndal. Engells udfald skal nok mest af alt ses som et inddirekte angreb på hans gamle fjende Uffe, men ikke desto mindre har han en pointe. Villy bliver mobbet mest af alt på grund af hans elendige engelsk, som han dårligt ville kunne bestå folkeskolens afgangsprøve med og nu også hans fremtoning.

Villy Søvndal har indtaget den næstmest prestigefyldte ministerpost. En post han selv har ønsket på trods af diverse advarsler om, at det måske ikke er det mest hensigtsmæssige i forhold til at lede et parti, der har store vanskeligheder ved at tackle, at de for første gang nogensinde sidder i regering. Hans engelsk er helt åbenlyst ikke godt nok besidde denne post. Det kunne være retfærdiggjort, hvis han var en udenrigspolitisk begavelse udover det sædvanlige, men det kan man med alt respekt ikke beskylde ham for at være. Årsagen til at han overhovedet har mulighed for at indtage en ministerpost er, at SFs og Socialdemokraternes vildledning af vælgerne op til valget formåede at skaffe dem regeringsmagten. Jeg mener ikke engang, at dette er et kontroversielt udsagn, når man kigger på mængden af brudte valgløfter. Vælgernes som et hele er dumme og det udnyttede de til fulde.

Villy Søvndal er ikke udenrigsminister kun for SF eller regeringen, nej han er Udenrigsminister for hele landet og skal varetage Danmarks interesser. Han har valgt at se bort fra kvalifikationer og saglige argumenter og ladet sin egen forfængelighed afgøre, at han skulle være udenrigsminister. Når man hustlet sig til en sådan post uden de nødvendige kvalifikationer, må man være ydmyg. Han har tydeligvis trænet sit engelske, så det er gået fra katastrofalt til pinligt, det var det mindste man kunne forvente. Når man er underkvalificeret til sin post, må det mindste man kan forvente være, at man har styr på det, man kan have styr på og her indgår beklædning og fremtoning som selvfølgeligheder.

Sandheden udgør i denne sag mobningen og sandheden kan og skal ikke holdes tilbage.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>