Misundelsens politik

Kristian Thorup er RUC-studerende i socialvidenskab og filosofi og har skrevet en kronik i Information, som fuldstændigt præcist og entydigt beskriver, at baggrunden for ønsket om mindskelse af uligheden i Danmark og generelt grundlæggende bygger på et misundelsesargument. Det illustreres i nedenstående citat fra kronikken: (Min fremhævning)

”I forbindelse med diskussionen om en dansk fattigdomsgrænse, som netop ville være en relativ måleenhed, sagde Venstres Ellen Trane Nørby: »Krakker aktiemarkedet, hvorved de mest velhavende mister formuer, vil fattigdommen i den model blive mindre, selv om enhver kan se, at de, der har mindst, ikke får det bedre.« Selvfølgelig har hun ret i, at de fattige ikke øjeblikkeligt får det bedre dagen efter en dårlig dag på børsen. Men hvis man forestillede sig, at den mindskede ulighed ville vare ved i årtier efter, og krakket ikke ødelagde den samlede økonomi, så ville de fattige bestemt få det bedre. Den afstand til den gennemsnitlige levevis, der piner dem, ville være blevet mindre. Ærgrelsen over ikke at have fjernsyn opstod først, da nogle andre i samfundet fik fjernsyn.

Da rigdommen forudsætter fattigdommen, bør man måske vende fokusset mod rigdommen frem for at komme haltende efter og forsøge at reparere lidt på skaderne i bunden af samfundet. Vil man afskaffe fattigdommen, må man afskaffe rigdommen.

I et herre-slave-forhold håndterer man ikke slaveproblemet ved at se, om alle kan være herrer. Det giver ingen mening. Man ophæver den orden, som nødvendiggør begge positioner.

At afskaffe rigdom er ikke at afskaffe materiel velstand. Det er at mindske uligheden ned til en ubetydelig størrelse.”

Man skal altså forstå, at fattigdom ikke knytter sig til nogen form for materiel velstand, men hænger sammen med graden af ulighed i et samfund. Hvis et samfund således består af 10 individer og de fem har 10 kr. at leve for om dagen og de andre fem har 5 kr. er fattigdommen langt større i dette land end i et tilsvarende land, hvor alle har 1 kr. at leve for om dagen – faktisk eksisterer fattigdom slet ikke i det sidste land.

Fattigdom eksisterer, når nogle er misundelige på nogle andre over, at de har noget, som de ikke umiddelbart kan få. Hvis den misundelige så stiger i velstandsniveau og får råd til den samme bil, som man tidligere var misundelig over, at naboen havde, så betyder det ikke noget, hvis naboen samtidig har fået råd til en nyere model. Hvis man dog kan forhindre naboen i at have råd til at købe den nye model, så har man, vupti, afskaffet fattigdom.

Tak til kronikøren for så tydeligt at beskrive baggrunden for at mange ønsker en mindskelse af uligheden i verdens mest lige land. Der er dog heldigvis stadig flere, som afviser at lade misundelse være en drivende faktor for udviklingen af politik. Hvis vi fortsætter meget længere af misundelsesvejen, kan Danmark snart være misundelig på resten af verden.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>