Modenhed – vejen til forrådnelse

Allerede inden, at jeg med rimelighed kunne kaldes en ung mand, irriterede én bestemt diskussion mig grænseløst. Diskussionen om modenhed. I det hele taget er udtrykket modenhed underligt. For en frugt er modenhed udtryk for det ultimative og vejen mod det endelige. Er du moden bliver du spist eller er godt på vej mod forrådnelse. Hos mennesker er modenhed derimod udtryk for parathed til ansvar og en ny start som et mere fuldendt dig selv.

Altid har jeg skulle høre på, at piger bliver hurtigere modne end drenge. Jeg kan huske tiden, hvor man begyndte at gå i ungdomsklub og til fester. Der var nogle – hvilket mest var piger – som begyndte at gå med ældre fyre, få kærester og dyrke sex. De blev betragtet som meget modne og fremme i skoene. Disse aktiviteter gav samtidigt prestige, så disse piger havde status. Når man ser tilbage, kan man konstatere, at de, der var meget fremme i skoene dengang, typisk også er dem, der aldrig fik en uddannelse, dyrkede stoffer og fik børn meget tidligt. Når jeg nu ser tilbage, betragter jeg ikke deres daværende adfærd som værende et tegn på modenhed – tværtimod.

Da jeg så blev lidt ældre, var det meget moderne at tage et år og nogle gange to på en efterskole. Når folk var på efterskole og lige efter, at de kom hjem igen, var man ustandseligt indlagt til at høre om, hvor fantastisk, udviklende og enestående det havde været og ikke mindst om alle de venner for livet, man havde fået. Det var dog ikke det værste. Det værste var, at man skulle høre på, hvor moden man blev af at være på efterskole. Man lærte at bo selv, tage af bordet og omgås mange forskellige mennesker. Man måtte nærmest forstå at uden et sådan ophold, var det svært at blive et helt menneske og man havde i hvert fald et meget betydende forspring i forhold til de stakler, der aldrig havde været på efterskole.

Det gik dog hurtigt op for mig, da jeg startede på gymnasiet, hvilket jeg gjorde direkte efter niende klasse, at det ikke var til at kende forskel på de, der havde været på efterskole og de der ikke havde. Man hørte højst om, at de engang imellem skulle til fest ”med dem fra efterskolen” eller så dem med en trøje hvorpå, at der var trykt ”Brøderup 2000/2001”. De fleste, jeg kender, der har været på efterskole har i dag faktisk meget sparsomt kontakt med deres gamle efterskolevenner, det er mere vennerne fra folkeskole og tiden på gymnasiet, der hænger ved.

Nu er jeg blevet så gammel, at jeg er blevet far og har fast arbejde. Men jeg vil stadig ikke betragte mig selv som moden. Jeg er faktisk ret umoden på mange områder og det samme er mine venner og jeg tror faktisk, at det er en af grundende til, at jeg synes, at de er sjove at være sammen med. Alle de ting, jeg igennem tiden er blevet tudet ørerne fulde om, gør dig moden, de har alle hver for sig begrænset betydning.

Vi må stoppe med at snakke om modenhed og i stedet anerkende, at der er ligeså mange forskellige veje til at blive lige præcis den, man er, som der er mennesker. Jeg vil ikke være moden for når jeg først er helt moden, så ved jeg, at der ikke er langt igen.

Indlægget blev bragt i bladet “Efterskolen” i juni. Du kan læse det her på side 36.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>