Obelix er udvandret

I Frankrig er det en kæmpe historie, at Obelix a.k.a. Gérard Depardieu er flygtet i skattely i Belgien pga. den millionærskat den socialistiske Præsident Francois Hollande indførte, som betød, at indkomster på over 1 million euro blev beskattet med 75 %. Millionærskatten er dog siden blevet annulleret af det franske forfatningsråd, hvilket dog ikke har dæmpet balladen. Enhver der kender min politiske overbevisning vil ikke blive overrasket over, at jeg intet bebrejder Depardieu.

Der er dog en lille krølle på historien. Depardieu, der aldrig helt er slået igennem i Hollywood, har opbygget størstedelen af sin formue ved sin medvirken i franske film. Fransk film har gennemsnitligt de næsthøjeste produktionsomkostninger efter Hollywood, hvor af en meget stor del går til skuespillerlønninger. Dog er langt de fleste franske film dundrende underskudsforretninger, som kun løber rundt takket være en utrolig rundhåndet filmstøtteordning.

Paradoksalt nok er store dele af Frankrig ved at fordømme den tidligere så folkekære Obelix inkarnation og det på trods af forargelsen bunder i en formue skabt på en af franskmændene selvskabt planøkonomisk kortslutning.

Måske franskmændene skulle genoverveje, hvor deres egentlige vrede burde pege hen…

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>