SF’s frie fald

SF håber på at kunne få vasket tavlen ren og få en ny start med valget af Anette Vilhelmsen som formand og ministerrokaden, der gør Anette Vilhelmsen til Erhvervs- og vækstminister i stedet for Ole Sohn og lader Holger K. Nielsen erstatte Thor Möger i Skatteministeriet.

Det er dog særdeles tvivlsomt, om det overhovedet kommer til at have nogen effekt for SF. Sandheden er nok snarere, at partiet har et bagland og en traditionel position i dansk politik, der gør, at de har svært ved at holde til at være i regeringen. Man er klemt mellem Socialdemokraterne på den ene side og Enhedslisten på den anden side. SF burde måske have skelet mere til Norge og lært af de erfaringerne deres søsterparti SV har draget. SV har været inde i en udvikling, der til forveksling ligner den, vi kender fra SF. Inden valget i 2005 der bragte SV i regeringen var man oppe på 12 % af stemmerne – siden da er det gået ned af bakke og i 2011 led man et stort nederlag i lokalvalgene, der fik formand Kristin Halvorson til at trække sig. Det er unægteligt et forløb, der minder om det, vi kender herhjemme fra.

En artikel på Altinget.dk i går peger på et andet interessant aspekt af SFs regeringsdeltagelse. SFs 6 ministre sidder på, hvad der sammenlagt svarer til 3 pct. af statens budget. Det er blevet påpeget mange gange, at SF’er tabte armlægningen, der foregik på Hotel Crowne Plaza omkring regeringsgrundlaget og det her er endnu et bevis. Ikke fordi at indflydelsen nødvendigvis følges med pengene. Tværtimod er det kun en lille del af budgettet, der overhovedet rykkes rundt med imellem de enkelte regnskabsår, men alligevel er der en del vægt bag nogle af de store budgettunge ministerier.

Det interesante er dog netop, at det er budgetmæssige små ministerier SF’erne har indtaget, da det burde give mulighed for at føre en mere værdiorienteret politik, som ikke i sig selv nødvendigvis behøver at koste det store. Det oplagte eksempel er Søren Pind, der kom vadende ind i udviklingsministeriet og straks erklærerede det for frihedsministeriet og med et svuptag havde han gjort dette lille ministerium langt mere synligt end det tidligere havde været på noget tidspunkt under Ulla Tørnæs.

SF’erne indtager en række ministerier, hvor det burde være muligt at føre en form for symbolpolitik, der vil være velanset i partiets bagland, som mildest talt har været skeptisk overfor regeringstoppen i SF personificeret ved Thor Möger. Miljøministeriet er et helt oplagt ministerium for en politiker som Ida Auken ligeledes har den totalt usynlige Handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr haft mulighed for at komme med politiske udmeldinger, der kan tilfredsstille en venstreorienteret politisk skare i forhold til, hvem man vil handle med og hvorfor. Dette burde kunne have modvirket den rolle ministre som Ole Sohn og Thor Möger – som henholdsvis Erhvervs- og vækstminister og Skatteminister – har haft i en regering, som har været tvunget til en mere eller mindre borgerlig økonomisk politik.

De to sidste ministere Astrid Krag, Sundhedsminister, og Villy Søvndal, Udenrigsminister, er i et par ministerier, hvor det er svært at markere sig med en en mere partipolitisk vinkel. Da, der er grænser for spillerummet for en udenrigsminister, som skal afveje en masse interesser i sine udmeldinger og en sundhedsminister som har begrænset med midler i en økonomisk krise til at foretage ændringer i et system, som er omkostningstungt i forvejen og vil kræve endnu flere midler, hvis der skal ske en opgradering. Det er nærmere, hvad man kan betragte som et driftsministerium.

Alt i alt efterlader det indtrykket af et parti og en række ministre, der har villet magten, men ikke har haft nogen plan for, hvad de skulle bruge den til, eller hvordan man eventuelt skulle opnå det.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>