Stop, stop, nu det nok!

velfærd til alleJeg er glad for, at pædagogerne I børnehaven lærer min datter om demokrati, men jeg synes, at det er urimeligt, at de bruger mit børn til at fremme deres egen politiske sag.

Lad mig først og fremmest sige, at jeg er utrolig glad for pædagogerne i min datters børnehave, som er kompetente og enormt gode med børnene. Der er dog en ting, der er foregået de seneste uger, som jeg ikke er enig i.

I flere uger har min datter arbejdet med demokrati I børnehaven, hvor en stor del har handlet om, at pædagogerne har lavet bannere og øvet demonstration med børnene. “Stop, stop, nu det nok!” har gjaldet ofte I vores lille lejlighed på det seneste.

Dette demonstrationsprojekt falder pudsigt nok sammen med, at pædagoger og andre offentlige ansatte I dag har afholdt en stor demonstration under overskriften “Ja til Velfærd”, hvor man demonstrerer mod regeringens omprioriteringsbidrag, som pædagogerne frygter betyder færre pædagogstillinger.

Pædagogerne har fortalt børnene om, at der er nogle “dumme” voksne, som vil tage penge fra børnehaven og derfor skulle der demonstreres. Det har været et projekt I børnehaven at forberede sig til denne demonstration med maling på t-shirt og anden forberedelse, hvor børnene er inddraget.

Min datter kom for flere uger forventningsfuldt hjem og fortalte, at de skulle demonstrere I børnehaven og vi skulle være med. Sagen er bare den, at jeg ikke har nogen intentioner om at demonstrere Imod omprioriteringsbidraget. Argumenter for ikke at ville demonstrere er jeg dog ikke I stand til at forklare en treårig om end jeg synes, at min datter er en kvik pige. Der er det trods alt et nemmere budskab, at nogen vil tage noget fra børnehaven. Og i sidste ende er det ikke budskabet, der betyder noget for min datter, men snarere det spændende i at demonstrere.

Demonstrationen starter I børnehaven kl. 15.30, hvor man går I samlet flok til mødestedet for den store demonstration. Min kæreste henter vores datter kl. 15.30, hvor forberedelserne er I fuld gang og der er sørget for kaffe og andre forfriskninger til forældrene. Så opstår dilemmaet, skal man som forældre tage et opgør med sin datter, hvor man må sige nej, du kan ikke deltage  – til et arrangement som børnehaven I flere uger har bygget op til, så hun har glædet sig meget. Eller man skal gå på kompromis med sig selv og deltage I en demonstration, som man er I mod, for barnets skyld?

Vi valgte den pragmatiske løsning, så min kæreste og datter fulgtes med demonstrationen til den nåede tæt på vores bopæl, hvor en is med krymmel heldigvis kunne lokke min datter ud af demonstrationen.

Jeg synes, at det er urimeligt, at børnehaven og pædagogerne sætter os som forældre I den situation. Institutionen ligger på Nørrebro, så et flertal af forældrene synes nok, at det var fint, at deres børn kunne deltage I en demonstration med vajende røde faner. Men det er ikke rimeligt at bruge barnets forventningsglæde som en pression for at få deltagere I en demonstration for at pleje egne interesser.

Jeg synes, at det er fint at lære børn om demokrati og herunder aktivt demokrati. Jeg synes også, at det er ok at overplastre børnehaven med flyers om demonstrationen. Jeg synes også, at det er ok, at pædagogerne holder en brandtale til forældremøde om hvorfor, at forældrene skal støtte op om denne demonstration.

Jeg synes til gengæld ikke, at det er ok at forberede en privat demonstration I arbejdstiden og bruge børnehavebørn til at få større opbakning om ens demonstration.

Lad os forestille sig at en gruppe pædagoger gik ind for skattelettelser eller indkøb af kampfly. Jeg tror, at der ville vække et ramaskrig blandt forældrene I børnehaven, hvis der blev lavet t-shirts med påskriften “Væk med topskatten” eller “Kampfly for sikkerhed”.

Pointen er, at der er ikke nogen forskel. Denne demonstration handlede for pædagogerne om, at de var bange for nedskæringer på deres område. Men det er en privatsag, hvad man mener om det, og man kan ikke retfærdiggøre at indblande det I arbejdstiden på trods af, at man mener, at man har en god sag, da det I sidste ende er for børnenes skyld.

Kære pædagoger lær og snak gerne med min datter om demokrati og lær hende at demonstrere. Men jeres demonstration må være noget I leger og I må demonstrere for ikke-politiske sager som; “Mere sol på legepladserne”.

This entry was posted in Samfund & Politik and tagged , . Bookmark the permalink.

One Response to Stop, stop, nu det nok!

  1. Anne Toft says:

    Kære Mads. Det lyder mere som om du skulle spørge dine pædagoger til råds om grænsesætning for din pige. Sig dog nej: “Nej skat, vi skal ikke med til demo idag. Desværre. Ja, det kan jeg godt forstå at du bliver ked af skat, men det skal vi altså bare ikke. Det er noget mor og jeg bestemmer. Kom lad os gå på legepladsen/svømmehallen/hjem og se ramasjang etc etc.” Det tager et børnehavebarn ikke skade af, tværtimod. Hvis du og din kæreste for alvor er for omprioriteringsbidraget, undrer det mig virkelig at I alligevel deltager i demonstrationen, fordi I er bange for jeres datters reaktion… I er jo de voksne. Hun er ml 3 og 6 år, går jeg ud fra, og har på ingen måde kompetencer til at sætte dagsordenen, det skal I som forældre gøre. Sig nej, stå fast, vis jer som stærke tydelige rollemodeller, og ja, så bliver hun måske skuffet, men det overlever hun helt sikkert og bliver alligevel en stærk og fornuftig pige som har haft nogle stærke og fornuftige voksne at spejle sig i.
    Mvh en bekymret pædagog
    PS: et godt råd til din omgang med mennesker i det offentlige regi: sammenlign ikke ønsket om flere voksne i de, i forvejen affolkede børnehaver, med køb af kampfly…

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>