The Great Gatsby

Jeg elsker klassikerne og er en romantiker, så mine veje måtte på et tidspunkt krydse ”The Great Gatsby”. Bogen er skrevet i 1925 af Francis Scott Key Fitzgerald (1896-1940) og betragtes som en af de store amerikanske romaner.

Fortællingen tager udgangspunkt i 1920’ernes overklassemiljø omkring New York, hvor den mystiske Jay Gatsby bor i et overdådigt hus i den mest ekstravagante stil. Ingen ved rigtigt hvem Gatsby er eller hvor han har sin formue fra. Men han bliver hurtigt centrum i det fashionable selskabsliv, da han hver eneste uge holder kæmpe fester i hans hus, hvor alle, der er eller vil være noget, dukker op, hvad end de er inviterede eller ej. Gatsby selv er meget reserveret og historien fortælles af hans nabo den unge Nick, der flytter ind i et lille hus ved siden af Gatsbys palæ. De to kommer i kontakt og det afsløres hurtigt, at årsagen til både Nick og Gatsbys venskab og til Gatsbys ekstravagante levevis skyldes hans mangeårige forelskelse i Daisy Buchanen, som, dog siden Gatsby måtte rejse væk pga. 1. verdenskrig, er blevet gift med Tom Buchanen. Nick fører Gatsby og Daisy sammen, hvilket efterfølgende får fatale konsekvenser for flere af romanens personer.  Yderligere skal ikke afsløres her, da det vil ødelægge oplevelsen for fremtidige læsere.

Fitzgerald er kendt for sine beskrivelser af 1920’ernes jazztid, hvilket også er en af de vægtigste grunde til at læse bogen. Samtidig er bogen en historie om at forfølge den store kærlighed og hvilke konsekvenser, dette kan have ikke kun for den forfølgende men også for personerne omkring. Plottet bliver kørt ud i den yderste konsekvens, hvor alle ender som ofre for rigdommens korrumperende effekt. I det hele taget er bogen ikke nogen flatterende beskrivelse af overklasse og rigdom. Men jeg synes ikke bogen skal læses for dens morale men for beskrivelsen af en tid og en række interessante karakterer, man aldrig bliver helt klog på. Bogen har meget tilfælles med Brideshead Revisited af Evelyn Waugh, som jeg varmt kan anbefale både på skrift og i den klassiske TV version med Jeremy Irons.

Hvis man ikke er til bøger, kan man jo altid se filmen. Jeg har selv set 1974 version med Robert Redford, Mia Farrow, Sam Waterston og Bruce Dern. Faktisk er en nyfilmatisering på vej i 2012 med Leonardo Di Caprio, Tobey Maguire og allestedsnærværende Carey Mulligan.

This entry was posted in Bøger and tagged , , , , , , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

2 Responses to The Great Gatsby

  1. Jeg ville rigtig gerne kunne lide bogen, men den er altså mest af alt bare kedelig.
    Det er et smukt sprog, men måske er jeg bare et barn af en tid, hvor handling er i centrum?

    Jeg har ikke set filmen, men den må jeg da tjekke – den er nok en del mere fokuseret på handling? :)

  2. Mads says:

    Hej Henrik,

    Nogle bøger læser man jo også bare som et udtryk for en tid eller ihvertfald ideen om den tid. Angående handlingen havde jeg set filmen for lang tid siden og kunne huske hovedhandlingen, hvorfor at læsningen også bliver en anden. En anden force ved bogen er også, at den ikke er så forfærdelig lang i forhold til, hvordan sådanne bøger ofte kan være.

    Jeg glæder mig til at gense filmen, da det er længe siden, jeg har set den og må indrømme, at jeg bedst husker den for den visuelle og lækre fremstilling af 1920′erne:)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>