Tilbageblik på Distortion

Jeg er glad for Grundlovsdag, da den gav mig mulighed for at komme helt over Distortion.

Distortion i år var en helt igennem god oplevelse på trods af det dårlige vejr. Der toppede fredag aften/nat, hvor det regnede fuldstændigt vanvittigt. Det gode var, at regnen først satte ind efter gadefesterne og det derfor kun var efterfesterne, der regnede bort. Jeg havde set frem til festen i Skateparken, da jeg synes, at det er en rigtig god venue. Skateparken er fed fordi, at den på trods af sin store størrelse er relativ intim med gode udendørs områder, dette var der dog lukket ned for fredag, hvilket, jeg synes, var ærgeligt. Det havde dog ikke den store betydning vejret taget i betragtning.

Til gengæld vil jeg også gerne rose locationen til Final party, B&W Refshaleøen, selvom, at det havde været fedt med et par indendørs scener. Det er ikke Distortions skyld, at det var pivhamrende koldt om natten til Final Party, hvilket ødelagde lidt af glæden. Generelt må man sige, at Distortion endnu engang har overgået sig selv og det på trods af, at man for første gang i mange år ikke har været begunstiget af høj sol. På den baggrund synes jeg også, at man kan sige, at Distortion i år virkelig har formået at manifestere sig som en bæredygtig og holdbar festival, som flytter en ægte festival stemning ind i hjertet af København og brander byen på ubetalelig vis.

Min egen Distortion forløb også som håbet og forventet, jeg fulgte i høj grad min egen plan, dog nåede jeg at sove en god time inden jeg skulle til barnedøb søndag. Ofret var en eftersigende mindeværdig morgenfest efter finalparty, hvor solen langt om længe havde varmet og Michael Mayer blandt andet endte med at spille i en forladt bus for 10-15 mennesker. Michael Mayer sættet fra 4 til 6 til Final Party var desuden et af Distortions andre højdepunkter, hvor Thomas Fleurquin blandt andet valgte at crowd surfe.

Jeg holdt mig til The Tower scenen det meste af Final Party og så blandt andet et lækkert sejt af Tobias Thomas ellers var det sjovt endeligt at se Reinhardt Voigt, som spillede et rendyrket techno sæt og desuden imponerede ved at stå på scenen hele natten -det første lange stykke tid i noget, der lignede en badekæbe – og se overdrevet glad ud.

Det sidste jeg vil nævne fra årets Distortion er, at jeg meget gerne vil høre, hvis nogen har hørt om nogen, der havde en vildere Distortion end min ven Brian? Han var ude alle dage og tidligst hjemme kl. 6.30 (de andre dage meget senere) og det var ikke halvhjertet. Jeg gad godt se, hvad man kunne få ud af at mandsopdække ham med dokumentarhold!

This entry was posted in Musik, The Good Life and tagged , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>