Ugen der gik #1

Jeg gik ind til den forgangne uge med store forventninger, da det var min første rigtige arbejdsuge på min nye arbejdsplads, Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme. Jeg var smugstartet fredagen forinden, men det var i denne uge, at jeg rigtigt skulle igang. Det gik dog hverken værre eller bedre end, at jeg onsdag måtte give op overfor den sygdom, som nu har plaget mig i to en halv uge. Jeg kan af en eller anden mærkværdig grund ikke komme af med skidtet, det er frustrerende og i sær for en fyr som mig, som ellers ikke kan huske hvornår, at jeg sidst har været rigtigt syg, jeg tror, at jeg skal tilbage til dengang, at jeg stadig gik i folkeskole. Fredag kunne lægen fortælle mig, at der ikke rigtigt var noget andet end en forkølelse at se og at han forventede, at jeg ville være frisk igen mandag. Det håber jeg meget på omend, at jeg stadig er sløv og har ondt i hovedet.

Man siger jo, at intet er så skidt, at det ikke er godt for noget og i forbindelse med, at jeg har ligget syg, har jeg haft fornøjelse af min datter, som heldigvis viser sig fra sin bedste side og er glad og smilende langt det meste af tiden. Hun er nu over syv måneder.

Jeg har også haft tid til at læse. Jeg fik læste min Morten Sabroe bog færdig. Jeg havde købt en samling, der består af hans to mest populære og selvbiografiske bøger “Sidste Tog” og “Du som er i Himlen“. “Du som er i himlen” handler om, at han skal skrive en bog om Hillary Clinton, som i stedet udvikler sig til en bog om hans egen mor, med hvem han har haft et anstrengt forhold. Sabroe skriver godt og har mange referencer til særligt Beatdigtere, forfattere og musikere. Det er en god bog, men jeg blev dog ikke helt bjergtaget.

Jeg fik også tid til at læse Tove DitlevsensGift“, som er en kort lille nøgleroman, jeg kunne læse på en formiddag. Den handler om hendes ægteskaber og narkotikamisbrug, som særligt i et tilfælde er hinandens forudsætninger. Da hun gifter sig med lægen Carl Ryberg mest af alt fordi, at han medicinerer hende og forvandler hende fra en sund og raks kvinde og mor til en sengeliggende narkoman. Bogen er åbenhjertigt skrevet og sproget ligefremt. Læs den – det vil de ikke fortryde. Det er synd og skam at Tove Ditlevsen blandt ungdommen i dag blot er kendt som “Ove Ditlevsen” fra den åndsvage film “Blinkende lygter” – Få jer dog lidt kultur!

Endelig fik jeg tid til at se hele Per Flys triologi om samfundsklasserne, som de er beskrevet i filmene Bænken, Arven og Drabet. Det var en blandet fornøjelse, men det kan du læse meget mere om på bloggen i morgen.

This entry was posted in Bøger, Ugen der gik and tagged , , , , , , , , , . Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>